I går aftes var Sebastian til afslutning på fritten. Fra på tirsdag går han i klub! En anelse skræmmende at han nu skal cykle selv frem og tilbage til klubben, igennem byen! Faktisk stoler jeg fint på at han kan klare det, men derimod stoler jeg ikke en skid på alle de andre bilister og bøller der befinder sig dernede!! Suk.. Det er svært at give slip!
Idag har Lars klippet halvdelen af vores monsterlange hæk.. det betaler sig desværre nok i morgen! Jeg håber ikke det bliver så slemt, for vi skulle gerne til frokost hos gode venner! Er begyndt at drømme om at bo et andet sted med meget mindre have.. Måske for enden af regnbuen?
Lige nu blomstrer syrenen.. Vores egen hvide er så fin, men jeg mangler en lilla.. Heldigvis kan de jo findes rundt omkring i krat osv. Jonatan og jeg plukkede en buket i går på vej hjem fra skole..