søndag den 23. maj 2010

Pinsesøndag



Pinsesøndag er brugt på at muge ud på drengenes værelser.. I guder der trængte! Det var skrækkeligt varmt at gå deroppe under tagpladerne og knokle og jeg svedte så det næsten dryppede af mig. Da jeg endelig var færdig trængte jeg så meget til at komme ud og få lidt frisk luft. Jeg hoppede op på cyklen og kørte afsted sådan som jeg faktisk holder så meget af.. Uden at have travlt, ud på de små veje hvor grøftekanterne ligenu står gule af mælkebøtter..

Til hverdag cykler jeg en del. Når Lars er afsted på arbejde har jeg ikke andet valg og det er ikke altid sjov. Det er i al slags vejr og med tasker og børn på slæb. Men idag kunne jeg gøre det i mit eget tempo og fordi jeg havde lyst.





Det minder mig om de afsindigt mange kilometer jeg cyklede som ung når jeg skulle ud til min hest. Gode veninder og gode gamle Blesi ventede, med hygge og fantastiske ridetur igennem skov og over mark.
I dag mødte jeg også et par krikker.. Først den store trætte og bagefter den lille nysgerrige.







Ude ved Tjæreby cyklede jeg forbi et par gamle gårde, hvor forfaldet havde ramt.. Ikke at det gør det grimmere..







Da jeg kom hjem igen var Lars og Jonatan i haven og lede efter firkløvere.. Det lykkedes såmænd også.. Det er sjældent Lars ikke kan finde sådan en.. Han må være meget heldig.. Ligesom mig!

2 kommentarer:

  1. Der er ikke noget, som en dejlig cykeltur.
    God 2. pinsedag.

    SvarSlet
  2. Tak for en skoen cykeltur. Jeg har en fantasi om at jeg faar en cykel i foedselsdagsgave i aar og saa skal jeg paa udflugt!

    SvarSlet