Jonatan 7 år..

Tænk sig at det er 7 år siden at denne lille spirrevip meldte sin ankomst med en ordentlig ve en sen aften, hvor jeg lige var gået i seng. Halvanden time senere og kun lige ankommet til Frederiksberg hospital stod jeg op og fødte ham. Navlestrengen var to gange rundt om halsen og han var helt blå.. De hev ham ud og var bagefter nervøse for om han evt. havde brækket skulderen. Det havde han heldigvis ikke, men det varede lidt før de ville fortælle mig om han var ok, selvom jeg tilsidst råbte ad dem!

Idag er han den hyggeligste unge, der nu i et år har kunnet læse, har den fedeste humor og det mest stædige temperement (ved ikke hvor han har det fra, for han har ikke fået mit.. Jeg har det endnu:o))

I lørdags havde vi familie og venner på besøg til boller og kager og i dag havde vi klassen forbi..

Familie og venner inviterer vi gerne igen, men næste år inviterer vi nok ikke hele klassen, for det var ærligt talt en blandet fornøjelse.
Jeg kan ganske enkelt få ondt i maven når jeg oplever børn der er så uvant
med voksenstyring (Læs: uopdragne)

Selvfølgelig går det energisk til når 22 6-7 årige fester, men det er vel almindelig god opførsel, at holde op med at sparke hunden når man bliver bedt om det og iøvrigt ikke at kvæle den i de der plastik ringe man spiller kastespil med i haven!? Ja jeg spørger bare?

Umiddelbart kommer man vel også til bordet, når man får at vide at nu er der kage og fødselsdags sang, man lyver ikke værten lige op i ansigtet og man siger undskyld når man kaster et æble igennem naboens drivhus ikk´? Ikk´?