Ahhhhh... Jeg starter denne weekend, med et lettelsens suk. Jeg er træt på den gode, sunde måde og lettet på en måde som forandrer vejrtrækningen, gangarten, humøret og rynkerne i panden!
Jeg har været tavs længe.. Har ikke kunnet finde ud af at skrive, for alt det jeg havde lyst til at råbe højt om, var ting som ikke skal ud i det offentlige rum. Det jeg kan sige er at min arbejdsplads i sommers blev slået sammen med en anden og at jeg ikke kunne finde mig til rette i alt det nye. I sommers fik jeg jo også konstateret Diabetes 2 og de to ting er en dårlig kombo! Dårlig trivsel er lig med (i mit tilfælde i hvert fald) trøstespisning og det er lig med skyhøjt blodsukker. Så meget at min læge sygemeldte mig i en måned.
Da den måned var ved at være gået kunne jeg mærke (Hjertebanken, tårer og noget der minder om angstanfald) at jeg skulle gøre noget helt andet. Jeg talte med min skoleleder og spurgte om der var noget andet jeg kunne lave på skolen og til mit store held så var der en mulighed! Så i mandags startede jeg som pædagog i specialklassens SFO og jeg ELSKER det. Tilpas udfordrende og tilpas mængde kollegaer til min smag.. Ahhhh!
Nu kan jeg mærke humøret og energien vende tilbage og jeg drømmer om at blogge, bage pandekager, gøre rent (Ja, underligt.. det ved jeg godt!) og tage billeder igen! Livet er alligevel godt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar